Folkekirken kan risikere mange tomme embeder

Kirker uden præster kan indenfor en årrække blive en realitet flere steder i landet. Hver femte præst er over 60, og meget tyder på, at de unge ikke blive præster i samme grad som tidligere.  I ydersognene mærker man allerede konsekvenserne nu.

AF Simon Stensgaard og Sille Hinsch

Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Folkekirken danner ramme om de fleste danskeres liv. Udover kristne borgere kræver alle begivenheder dog én ekstra ting – en præst. Og dem risikerer vi at mangle en del af i fremtiden.

I Aabenraa Provsti er den allerede gal. Provst Kirsten Kruchov Sønderby står nemlig og mangler to præster. De tomme embeder er allerede blevet genopslået. Hun har for nyligt fået at vide, at en anden præst forlader sit embede til foråret.

Allerede i 2008 begyndte advarselslamperne at blinke. I en rapport udarbejdet af analysebureauet TrendEduc advares der om mangel på præster i 2015. Noget tyder på, at det ikke var helt ved siden af.

I 2015 udtrykte biskopperne bekymring overfor Kirkeministeriet. Det førte til rapporten ”Behov for optag på pastoralseminarierne”, udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. En af hovedpointerne var, at mere end hver femte præst i Folkekirken er fyldt 60 eller derover. Eftersom de fleste præster er tjenestemænd, bliver de automatisk pensioneret, når de runder 70. Omkring 20 procent af de nuværende præster vil altså være væk indenfor senest ti år.

I virkelighedens verden er situationen dog endnu mere kritisk. Mange præster vælger at gå på pension, før de fylder 70. Den gennemsnitlige pensionsalder for gruppen er ifølge rapporten 65,5 år.

Samlet front

Alle dele af Folkekirken lader til at være enige om problematikken. En rundspørge til landets ti stifter viser, at Viborg, Haderslev og Aalborg stift oplever problemer med at finde kvalificerede kandidater til embeder. Flere stifter genkender dog problematikken fra andre dele af landet, selvom de ikke selv har haft udfordringer. Flere stifter giver også udtryk for, at de får færre ansøgninger til ledige embeder end for bare få år siden.

Det har ikke været muligt at få svar fra Ribe, Fyn og Lolland-Falster Stift.

”Jeg har været biskop i fem år, og jeg kan tydeligt fornemme, at antallet af ansøgere til de enkelte stillinger falder. Vi har også haft enkelte stillinger, hvor der ikke har været nogen, som vi siger, er kvalificerede,” siger Henrk Stubkjær, biskop i Viborg Stift.

Formand for Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen, mener også, at manglen på præster er et problem. Især ydersogne kan være hårdt ramt.

”Det handler også om, at præstemanglen afspejler en situation på det øvrige arbejdsmarked. Udfordringen er, at de unge kandidater i dag er sværere at lokke ud på landet og hellere vil blive i byerne,” siger han.

Tilbage i Aabenraa genkender provsten problematikken fra sin egen hverdag.

“Vi kan jo ikke gøre noget ved antallet af præster. Det, vi kan gøre, er at gøre os så attraktive som muligt. Så kan det være, at nogle, der er i embeder andre steder eller de få helt nyuddannede, søger hos os,” siger hun.

I februar 2016 nedsatte den daværende kirkeminister et udvalgt vedrørende præstemangel bestående af biskopper og repræsentanter fra Den danske Præsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening og Kirkeministeriet.

Der var i udvalget enighed om, at det store antal præster over 60 kombineret med et faldende antal nyuddannede præster og kandidater i teologi ville føre til problemer. Samtidigt nåede de frem til, at antallet af genopslag af ledige præstestillinger er steget siden 2006.

Den lange vej til prædikestolen

Der lader også til at være enighed om, at et faldende antal nyuddannede præster er en central del af problemet.

I Danmark bliver præsterne uddannet af pastoralseminarierne, der har en afdeling i Aarhus og København. Adgangsbilletten hertil er en kandidat i teologi. Dem bliver der færre af.

En opdateret udgave af ”Behov for optag på pastoralseminarierne” fra 2018 tyder på, at der bare på bacheloren er et stort frafald. I 2018 blev for eksempel 121 optaget på teologi på Københavns Universitet, mens kun 33 fik en bachelorgrad. Det skal bemærkes, at de enkelte årgange ikke følges. Det er udelukkende antal optagne og antal færdiguddannede. Rapporten konkluderer dog, at tallene kun giver mening, hvis der er et højt frafald.

Rapporten viser også, at der over en årrække er en stærk sammenhæng mellem, hvor mange kandidatgrader i teologi der gives, og hvor mange der optages på pastoralseminarierne. Derfor starter problemet allerede på dag ét på teologistudiet.

Studiechefen for teologi på Københavns Universitet, Carsten Selch Jensen, bekræfter, at mange dropper ud fra studiet. Han mener dog ikke, at det er noget nyt.

”For os er det et historisk faktum. Vi er en uddannelse, der altid har haft et stort frafald. Hvis vi optager 100 eller 120, så er der typisk mellem 35 og 50 stykker, der bliver kandidater i den anden ende,” siger han.

Der er dog også en anden vej. Biskopperne har mulighed for at ansætte ikke-teologer i præstembeder, hvis de i øvrigt viser nogle personlige egenskaber, der passer til præsteembedet. De kaldes paragraf 2-præster efter den lov, de bliver ansat efter. Flere peger også på udvidelse af denne ordning som en mulig løsning.

Nye akademikere på gammel ordning

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, ser for eksempel gerne, at flere kom igennem nåleøjet til en paragraf 2-stilling. De senere år har det kun drejet sig om en eller to præster om året, men Søren Abildgaard er bekymret over udviklingen.

”Det handler om at agere i tide i udsigten til, at vi kan stå med et problem i fremtiden,” siger han.

Per Bucholdt Andreasen fra Præsteforeningen er også åben overfor nye veje til præsteembedet.

“Vi mener ikke, at man skal åbne en ladeport, men man kunne godt arbejde på at lave en rimelig kvote i forhold til det, der nu er § 2 i ansættelsesloven, hvor andre end teologer kan søge om tilladelse til at søge præsteembede. Samtidigt kan man gøre det mere ensartet. I dag er det sådan, at man skal henvende sig til den lokale biskop, der så skal finde ud af, hvad der skal ske. Der vil vi gerne have, at det bliver mere ensartet,” siger han.

En anden mulighed er at genoplive den såkaldte akademikerordning. Grundet mangel på præster var det fra 1962 til 1985 muligt for andre akademikere end teologer at blive ansat som sognepræster. I en del af perioden var det også muligt for skolelærere at søge, hvis de bestod en prøve.

Udvalget vedrørende præstemangel nedsat af kirkeministeren anbefalede i 2018, at politikerne oprettede en ny akademikerordning inspireret af den gamle. Personer med en relevant akademisk uddannelse skulle kunne tage en teologisk efteruddannelse på to til tre år. For Per Bucholdt Andreasen er det vigtigste, at det teologiske niveau forbliver højt.

”Det er den bedste af de dårlige løsninger. For os er det vigtigt, at man fastholder den akademiske standard. Hvis man har en akademisk uddannelse, har man også et basisniveau i forhold til at organisere fagligt stof. Derfor tror vi, det er lettere, at man bygger noget ovenpå i stedet for at sige, at man bare åbner et kursus og alle og enhver,” siger han.

Kirsten Kruchov Sønderby virker også til at have et pragmatisk forhold til akademikere på prædikestolen.

“Jeg tror helt ærligt, at det er det rigtige at gøre lige nu. Mange af dem, der læser teologi, går i dag videre til noget andet end pastoralseminariet. Der er for lang vej til, at der kommer nyuddannede teologiske kandidater nok ud i systemet i forhold til det, der mangler,” siger hun.

Hun fortæller om, hvordan hun selv har arbejdet sammen med præster, der blev ansat under den tidligere akademikerordning. Hun husker for eksempel en kollega, der var uddannet skolelærer, men kom ind i kirken via ordningen. Han var god til at håndtere konfirmandforberedelse, fortæller hun.

“Så kommer der jo folk, der kan noget andet. Samtidig er vi også i nød. Akut,” siger hun.

Enhedslistens kirkeordfører, Christian Juhl, mener ikke, at der er tale om et akut problem. Han erkender dog, at der er problemer i Vestjylland og Sydslesvig. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra andre partiers kirkeordførere.

Kampen om de unge

Flere steder gør de ansvarlige allerede, hvad de kan for at tiltrække nye præster. Der tilbydes rådighedsbeløb på omkring 43.000 kroner. Samtidigt investereres der flere steder i at renovere præstegårdene, så de bliver billigere at bo i. Andre lokale initiativer forsøger at gøre de unge opmærksomme på fordelene ved at være landsbypræst.

Selvom biskoppen i Viborg, Henrik Stubkjær, selv forsøger at trække præster til hans sogne, er han ikke vild med idéen om konkurrence mellem Folkekirkens dele.

”Det løser jo ikke det basale problem med, at vi har for få til at dække stillingerne. Vi får jo ikke flere præster af det. Det vil betyde, at vi begynder at overbyde hinanden,” siger Henrik Stubkjær.

Kirsten Kruchov Sønderby forsøger også at gøre sine embeder attraktive. Ifølge hende, prøver de at etablere det, de kalder bæredygtige embeder, hvor præsten ikke får hverken for meget eller for lidt at lave.

”Vi prøver at lave nogle stillinger, hvor arbejdsmængden passer til arbejdstiden. Der har været nogle pastoratsammenlægninger. For eksempel havde vi et embede, der var på 75 procent. Det fik vi ikke nogen ansøgere til. Nu er sognet koblet sammen med et andet,” siger hun.

En anden metode er at få de unges opmærksomhed allerede i løbet af deres uddannelsestid. Flere steder i landet arrangeres der speeddating, weekendophold, praktikforløb og andet mellem studerende og præster ude i landet. De sidste to år har Aabenraa Provsti haft besøg af otte teologistuderende, der boede en forlænget weekend i området og fulgte en erfaren præst rundt. Ifølge Kirsten Kruchov Sønderby kan mange unge have svært ved at se sig selv i rollen som præst.

”I dag tror jeg, at mange mennesker oplever Folkekirken som en lidt fremmed verden. Så er det svært at se sig selv i sådan en fremmed verden,” siger hun.

Per Bucholdt Andreasen mener også, at det er en god idé at lade de studerende få berøring med hverdagen som præst.

”Det er interessant, at når folk får lov til at prøve at være præster, så opdager de, at det faktisk er ret spændende,” siger han.

Tomme prædikestole

Kirsten Kruchov Sønderby håber, at flere unge vil få øjnene op for det attraktive ved at være præst. Samtidigt håber hun, at flere vil søge embeder uden for byerne – for eksempel i hendes Provsti.

“Man kan faktisk godt overleve hernede. Der er mange muligheder, der er smuk natur, der er mennesker og der er fællesskab. Der er alt, man har brug for. Det synes vi, der bor her jo,” siger hun.

Hun mener også, at præstens rolle i lokalsamfundet først rigtig går op for de lokale, når kirken ikke længere har en fast en af slagsen.

“Jeg skal lige love for, at der er blevet stor bevidsthed om, hvor vigtigt det er at have en præst,” siger hun.