Sønderjyske provster barsler med muligt tiltag for at modvirke lokal præstemangel

En helt ny idé er på tegnebrættet, når de sønderjyske provster skal mødes med deres biskopper i januar. Målet er at uddanne andre faggrupper, hvordan de kan stå for en gudstjeneste.

AF Simon Stensgaard og Sille Hinsch

Kirkegængere i det sønderjyske kan muligvis se frem til flere lokale ansigter på prædikestolen.

Provsterne i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev provstier vil lave et akademi for lægfolk, altså for folk, der ikke er uddannede præster. Akademiet skal lære dem om, hvordan de skal holde gudstjeneste, så de kan overtage i stedet for en præstevikar udefra, når den lokale præst for eksempel skal have friweekend. På et møde i januar mellem provsterne og deres to biskopper skal forslaget diskuteres.

Provst i Aabenraa Provsti, Kirsten Kruchov Sønderby, mener ikke, at det er noget problem, at de ikke er klassisk uddannede. Hun forestiller sig dog ikke, at alle kan komme ind og blive præst, men at der skal være en åbenhed overfor andre med interesse for kirken, som vil og kan lære om gudstjenesten.

”Vi siger jo i en luthersk sammenhæng, at enhver, der er krøbet ud af dåben, er præst,” siger Kirsten Kruchov Sønderby.

Hun understreger samtidig, at det er tanken, at de folk, der kunne blive uddannede fra akademiet ikke selv skal skrive prædikerne. Det er fortsat præstens opgave.

Fokus ligger på fremførelsen og det lokale

Ideen med akademiet er, at folk skal få de retoriske evner, sådan at de kan gennemføre en gudstjeneste. Det kunne for eksempel være stemmetræning, øve sig i at læse tekster op og så videre. Nøjagtigt ligesom en uddannet præst gør det.

Hvis provsternes forslag bliver til virkelighed tror Kirsten Kruchov Sønderby, at det vil betyde færre præstevikarer, som ikke kender menigheden i de lokale sogne.